Kryštof Bernat stod længe mellem to verdener. På den ene side musikken — han skrev dusinvis af sange og samarbejdede med internationale producere. På den anden side skrivningen — han begyndte på flere bøger og var fascineret af dramatisk teori. Men verden omkring ham pressede ham hele tiden til at vælge: musiker eller forfatter. “Jeg følte et enormt pres, der voksede år for år. Jeg havde brug for en løsning,” siger Kryštof. Så han begyndte at eksperimentere. Først kun for sig selv — ved at kombinere sin musik og sin fars malerier til små multimediefortællinger. Noget manglede, så han tilføjede tekst. Snart opdagede han, at når teksten er præcist timet til musikken, kan den fremkalde langt stærkere følelser. Gradvis indså han, at det ikke kun handlede om hans personlige kunstneriske udtryk. Alle kan lære denne form for fortælling — hvis de får de rigtige værktøjer. Sådan blev Wizionary til.
